Podcast: Morten og Martin taler om digital dannelse, suverænitet og open source

Fredag 17. oktober besøgte jeg min gamle it-kammerat Martin von Haller Grønbæk på hans husbåd tæt på operaen. Vi talte om gamle dage, dengang vi sammen stiftede den første brancheforening for open source leverandører og om forskellene på dengang og nu i forhold til afhængigheden af big tech.

Men vi var ikke kun nostalgiske. Vi talte også om AI og sprogmodeller – og om hvordan begreber som suverænitet og bæredygtighed misbruges, om kapitalisme på steroider og om digital dannelse, der bør være i fokus. På samme måde som almen dannelse var det i starten af 1800-tallet, da vi fik den første skolelov. Og da vi senere i 1800-tallet fik andels- og højskolebevægelsen. Alt det er Martin og en kollega ved at skrive en bog om. Det hører vi mere om, når den udkommer til november.

Se podcasten her: