Rapporter

EuroStack – er det vejen frem?​

Et af de emner, der er mest oppe i tiden er EuroStack-initiativet: Whitepaper – Deploying the EuroStack: What’s needed now. 

Ambitionen er – og det har jeg selvfølgelig stor sympati for – at styrke Europas digitale suverænitet ved at skabe en samlet digital infrastruktur, der mindsker afhængigheden af BigTech.

EuroStack blev opfundet som begreb omkring årsskiftet 2023/24, og i løbet af 2024 blev det en decideret bevægelse, der især fik medvind på en konference om digital suverænitet (“Shaping Europe’s Digital Model”) arrangeret af FEPS (Foundation for European Progressive Studies). I marts 2025 sendte flere end 250 CEOs fra digitaliseringsvirksomheder et åbent brev til EU-Kommissionen. Og to måneder efter, i maj 2025, offentliggjorde gruppen bag initiativet et white paper, det som jeg linker til her. I white paperet, eller rapporten, fremhæves blandt andet:

Køb europæisk

Der skal ske en reform af offentlige indkøb, som favoriserer reelle europæiske løsninger, og det kræver en klar definition og klare kriterier for, hvad der er en “europæisk” leverandør (bl.a. ejerskab og kontrol med virksomheden). Og så skal der skabes et sammenhængende europæisk digitalt økosystem, herunder fokus på open source og åbne standarder og generelt styrket samarbejde, uddannelse og koordineret udvikling af API’er og integrationer.

Støt europæisk udvikling

Man ønsker fokus på privat og offentlig kapital til at understøtte strategiske områder – fx etablering af en “EuroStack Fund” via midler fra europæiske forsknings- og udviklingsprogrammer og fra nogle af de mange bøder, bl.a. Margrethe Vestager udskrev, da hun var konkurrencekommissær. I det hele taget mangler der langsigtede investeringsprodukter og støtte til udvikling af SaaS, cloud, chips og AI-infrastruktur, hævdes det i rapporten.

Selv om jeg har sympati for ambitionen, er jeg kritisk indstillet over for projektet. For hele den her ambition om at få store europæiske it-virksomheder forudsætter enorm regerings-involvering, som jeg tvivler på vil ske. Det skal være et ny Airbus-moment i givet fald, altså hvor de største europæiske lande bliver enige om at skabe meget store løsninger og virksomheder. Det kan give os præcis de samme monopoludfordringer, som vi kritiserer hos de amerikanske udbydere. I stedet skal vi satse på såkaldt ‘interoperable netværk’ af mindre aktører baseret på åbne standarder og open source. Det passer meget bedre til de ting, vi er dygtige til i Europa: Tillid og samarbejde.

Men tanken om ‘den store nye Airbus-virksomhed’ henter ammunition i Draghi-rapporten fra 2024, der på mange måder har fat i den lange ende i forhold til overregulering og manglende ambitioner på erhvervsområdet. Men jeg er langt fra sikker på, at opbygningen af enorme konglomerater, der kan matche US Big Tech er en god ide. Vi risikerer at udskifte amerikanske teknologigiganter med europæiske, for jeg tror, det bliver svært – eller umuligt – at indbygge den fornødne demokratiske governance og gennemsigtighed i de store virksomheder. Og selv hvis det skulle ske, så går det alt, alt for langsomt. Jeg tror mere på klassisk økonomi, hvor de offentlige myndigheder – og hele EU i øvrigt – kan rette sin efterspørgsel mod løsninger, der ‘løser opgaven’. Tilsat strenge krav om europæisk ejerskab og open source-licensering vil man forholdsvis hurtigt kunne opbygge det økosystem, man efterspørger.

Så mit bud er at fokusere på nogle strategiske kerneområder og at bruge de offentlige indkøb til at skaffe åben og interoperabel software. Det giver meget bedre mening og er meget mere effektivt end at udvikle en fuld teknologistak fra bunden. Jeg er bange for, at 10-årsplanen bag EuroStack-initiativet er urealistisk, og at man undervurderer de kultur- og adfærdsforskelle, vi har i Europa. I stedet bør vi bygge videre på de styrker, vi har og skabe åbne og interoperable systemer. Det vil være en fejl og spild af kostbar tid at satse på at bygge store nationale/EU-baserede hyperscalere.