Digital suverænitet er ikke længere en vision – Det er en nødvendighed

På websitet for digital suverænitet har jeg samlet artikler, interviews, podcasts, debatter og analyser. Det er min ambition og mit håb, at det hjælper dig med at forstå, hvad der er på spil i forhold til behovet for digital selvbestemmelse. Og hvad du selv kan gøre for at arbejde i samme retning.
Skriv gerne til mig med ris, ros og forslag.
/ Morten

Kend begreberne

Digital suverænitet
Digital suverænitet handler om vores evne som samfund til at kontrollere vores digitale teknologier, vores data og vores digitale infrastruktur. Vejen mod digital suverænitet handler om gradvist at reducere afhængigheden af Big Tech og lukkede platforme, som begrænser vores handlefrihed.

Kernen er ejerskab og kontrol over data og it-løsninger – og på sigt også hardware. Digital suverænitet giver øget sikkerhed, gennemsigtighed og tillid til de platforme og løsninger, vi bygger samfundet og dets institutioner på. Digital suverænitet er dermed en forudsætning for national sikkerhed. Og for innovation.

Open source er ikke til at komme udenom, hvis vi ønsker reelt digital suverænitet, fordi open source giver fuld gennemsigtighed i vores software og infrastruktur. Med åben kildekode kan myndigheder, organisationer og virksomheder selv inspicere, tilpasse og videreudvikle it-løsningerne uden at være låst til én leverandør. Open source minimerer risikoen for skjulte it-bagdøre, og det giver os forudsigelige licensvilkår. Open source er grundpillen – no more, no less – i digital suverænitet.
Big Tech defineres her som The Magnificent Seven. De syv mest indflydelsesrige techvirksomheder på det amerikanske aktiemarked: Alphabet, Amazon, Apple, Meta (Facebook), Microsoft, NVIDIA og Tesla. Og ja, Tesla er også en tech-virksomhed. Bilen er en app på fire hjul.

Det var Bank of America-analytiker Michael Hartnett, der første gang brugte filmnavnet The Magnificent Seven, De syv samuraier, om de syv virksomheder, der i 2024 kom over en samlet værdi på et hundrede tusind milliarder kroner.

Hver enkelt af de syv virksomheder er mere magtfuld end nogensinde. Ikke kun fordi der er en ekstrem koncentration af værdi bundet i virksomhederne, men især fordi de kontrollerer en væsentlig del af den såkaldt infrastrukturelle magt.
Open source betyder, at koden til et softwareprogram er offentligt tilgængelig, så alle kan se, bruge, ændre og dele den. Altså modsat af proprietær software, hvor koden er lukket og kun ejeren kan ændre eller distribuere den.

De fire open source-friheder, også kaldet FOSS-principperne, sikrer, at softwaren kan tilgås, ændres og distribueres frit af alle:

1. Frihed til at bruge softwaren til ethvert formål, herunder kommerciel anvendelse.
2. Frihed til at undersøge softwaren, hvilket indebærer adgang til kildekoden, så man kan forstå, hvordan den virker.
3. Frihed til at forbedre softwaren ved at ændre dens kildekode og dermed tilpasse den til egne behov.
4. Frihed til at dele den oprindelige eller ændrede version af softwaren med andre, enten gratis eller mod betaling.
Den digitale infrastruktur er de platforme, løsninger og netværk, der gør digital kommunikation, databehandling og online tjenester mulig. Det er kort sagt “rygraden” for al digital aktivitet i samfundet.

På sitet her kommer vi til at beskæftige os med begrebet infrastrukturel magt, der blev introduceret i 1984 af den britiske sociolog Michael Mann. Og hvor det tidligere, helt fra de gamle grækere til midt i det 20. århundrede, har handlet om ejerskab af den fysiske infrastruktur som samfund beror på og afhænger af - jernbaner, veje, floder, elnet og internet – så drejer alt sig i dag om informationsstrømme. Hvem kontrollerer platformene og de data, vi udveksler og bliver bombarderet med.

Blog og nyheder

Bag digitalsuverænitet.dk

Morten Kjærsgaard

Morten Kjærsgaard, stifter og direktør af virksomheden Magenta (1999), står bag sitet digitalsuverænitet.dk.

Fra 2003 til 2010 var Morten formand for OSL, foreningen for OpenSource Leverandører, som han var med til at stifte i efteråret 2003. I 2025 tog han initiativ til at stifte brancheforeningen Danske Open Source Leverandører, der arbejder på at fremme et digitalt marked, der prioriterer digital suverænitet baseret på open source-løsninger.

Morten Kjærsgaard

Morten Kjærsgaard, stifter og direktør af virksomheden Magenta (1999), står bag sitet digitalsuverænitet.dk.

Fra 2003 til 2010 var Morten formand for OSL, foreningen for OpenSource Leverandører, som han var med til at stifte i efteråret 2003. I 2025 tog han initiativ til at stifte brancheforeningen Danske Open Source Leverandører, der arbejder på at fremme et digitalt marked, der prioriterer digital suverænitet baseret på open source-løsninger.

Kontakt

Morten Kjærsgaard
+45 26 83 34 71
mortenk@magenta.dk

Titangade 11, 1. sal
DK-2200 København N
+45 3336 9696

Tilmeld nyhedsbrev